Hvad er Barley Wine?
En Barley Wine er, som navnet antyder, en bygvin, som med sin alkoholprocent på 8-12 % er næsten lige så stærk som vin. Den største årsag til, at Barley Wine er en øl og ikke en vin er, at den brygges på korn. Barley Wine er en ale (altså en overgæret øl), men betegnelsen benyttes også til at benævne meget stærke lagerøl. Barley Wine er kendetegnet ved at være brygget på en karamelmalt. Uden smagen af karamel ville den blot være en stærk kedelig øl.
Barley Wine brygges ofte i årgange, som er værd at samle på. De kan derfor også gemmes modsat mange almindelige øl, som skal drikkes inden for 6-12 måneder efter brygningen.
Karakteristika
- Farve: Fra mørk rav til mahogni og sommetider sort.
- Aroma: Malt og karamel.
- Smag: Karamel og kiks eller toast med en balanceret bitterhed, som dog ikke overskygger maltens karakter.
Prøv en af vores smagskasser med lækre danske specialøl
Smagskasserne er blandet med forskellige øltyper fra nogle af de bedste danske nano- og mikrobryggerier.